Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
I én Henseende fik Broderens Besøg alligevel
en Indflydelse paa Per. Det gav ham Stødet til
at fatte den afgørende Beslutning med Hensyn til
sin Fremtids Vej og Maal. Han indsaa’, at det
var paa høje Tid at gøre en Ende paa hans
planløse Lystsejlads efter Lykken. Han havde
altfor længe ligget og biet paa en gunstig Vind.
Han maatte igen tage fat paa Aarerne for at komme
ud af det Dødvande, hvori han — det følte han
nu — var ved at gaa til Grunde. Det Par tusinde
Kroner, han skulde arve efter Neergaard, vilde ikke
strække langt og var desuden allerede halvt opbrugt
ved Forskud og Laan. I det hele . . . denne Tro
paa Lykken som noget, der dumpede ned over
Hovedet paa Folk ligesom en Tagsten eller en
Lotterigevinst, var vist ogsaa bare en Rest af
Gammeljomfru-Overtro, næret af Fortidens Spaa-
kællinger og Nutidens Poeter. Der fandtes i hvert
Fald ingen anden paalidelig eller fuldt værdig
Lykke end den, man selv fravristede Skæbnen.
Som et Vilddyr, et krumtandet Bestie, en Æven-
tyrets Gyldenbørste skulde Lykken jages, fanges og
bastes, ... et Bytte for den snareste, den stærkeste,
den modigste!
Kort efter, at Eberhardt havde forladt ham,
sad Per allerede bøjet over et stort Generalstabs-
kort og nogle gamle, af sorte Blyantsfingre mær-
kede Tegneruller, som han efter nogen Leden
havde fundet frem af en Kommodeskuffe. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
