Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
skab hendes Øjne, Kinder og Hals, indtil hun
med et lille Skrig stødte ham fra sig og ilede
bort. Saa opløftede han en tavs Latter, mens han
saa’ hende springe ned ad Voldens Skraaning
og forsvinde i Mørket. —
Der gik nu Uger og Maaneder, ja hele Som-
meren forløb; og trods den Regelmæssighed,
hvormed de to Gange ugentlig mødtes, og den
Uforsigtighed, de begik ved at henlægge deres
stadig ømmere Afskedsscene til Nyboders umid-
delbare Nærhed, var der endnu ingen, der vidste
det mindste om deres Forhold, . . . ingen, uden
Trine. For dette enfoldige lille Pigebarns synske
Kærligheds-Instinkt kunde intet af, hvad der
angik hendes Herre og Mester, længe forblive
u-aabenbaret. Desuden havde Per en Gang maattet
gribe til den Udvej at gøre hende til sin Fortro-
lige for at faa et vigtigt Brev bragt over i Nabo-
gaarden, — hvilket vanskelige og ingenlunde
ufarlige Hverv hun havde udført som en Slags
guddommelig Sendelse. Under det selvopfundne
Paaskud at skulle hente en Klemme, der var
blæst over Plankeværket, skaffede hun sig Ad-
gang til Mester Jacobæus’ velbefæstede Hus og
overbragte lykkeligt sit hemmelighedsfulde Bud-
skab i de rette Hænder.
Saa optaget Per nu end var af sin blonde
Fransisca, forsømte han derfor ikke sine Studier.
Lykke-Per. II. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
