Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Jøde, ikke havde været uden Indflydelse paa hans
overlegne Ligegyldighed. Men tillige havde han
en indgroet Mistro til alle Slags literære Menne-
sker. Og denne Doktor holdt endda Forelæsninger
paa Universitetet, der i Pers Øjne var selve det
teologisk besmittede Moderskød for hele den
Slægt af Vantrivninger, som havde lagt Land og
Folk øde.
Nu gjorde Salomons Meddelelse ham alligevel
nysgærrig, og han spurgte, hvad det da egent-
lig var, denne Doktor havde skrevet. Med sæd-
vanlig Tungeraphed gav den anden sig straks til
at forklare men afbrød lige saa pludseligt sig selv,
idet han gentog, at han skulde sende ham Af-
handlingen, for at han kunde nyde den med
Forfatterens egne, beaandede Ord.
»Aa, gør Dem ingen Ulejlighed,« sagde Per
hurtigt. »Jeg faar den dog næppe læst. Jeg tænker
nemlig saa smaat paa at rejse.«
»Vil De rejse?« udbrød Salomon, med ét helt
forfærdet, og standsede endog et Øjeblik sin
Gang.
»Jeg tænker paa det.«
»For længere Tid?«
»Maaske.«
Den lille Ivan slog Øjnene ned mod Jorden
og gik en Tid lang tavs.
»Aa ja,« udslyngede han omsider — han havde
af Pers Ord forstaaet, at det altsaa virkelig var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
