Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Silkesløjfer steg tilvejrs som udfoldede Sommer-
fuglevinger. Og under disse Vinger sad et Par
dejlige sortebrune Øjne, fulde af Liv og Mod og
Skælmeri. Og disse Øjne betragtede ham endda
med en umiskendelig Interesse, en dristig Nys-
gærrighed, der var i liøj Grad smigrende for hans
Forfængelighed.
»Naa saaledes ser De altsaa ud,« sagde Fru
Salomon efter med et lidt afmaalt Nik at have be-
svaret Pers Hilsen. »Min Søn har jo saa ofte talt
om Dem. De er Ingeniør, ikke sandt?«
»Jo, — javist!« svarede Per adspredt; — han
kunde ikke faa sine Øjne bort fra den unge Pige,
hvis Blik heller ikke slap ham, omend det mere
og mere skjulte sig bag de nedsænkede Øjenlaag.
løvrigt varede Underholdningen kun et Par
Minutter. Ivan var imidlertid stegen op; og efter
at Fru Salomon havde sagt, at hendes Søns
Venner altid var velkomne i hans Hjem, veks-
ledes der atter en ceremoniel Hilsen, og Vognen
rullede afsted.
Helt varm i Kinderne gik Per ind imod Byen.
Og efter at have gaaet knap et halvt hundrede
Skridt standsede han og saa1 sig tilbage.
Med Øjnene fulgte han den lilla Parasol, indtil
den forsvandt for ham i en Støvsky. Endda
blev han staaende og stirrede en Stund tanke-
fuld efter Kuskens og Tjenerens to solbeskinnede
høje Hatte ... Og med ét syntes han ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
