Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
»Nej. Jeg traf for første Gang Fruen og Frø-
kenen forleden ude paa Langelinje.«
»Aa ja, min Niece Nanny . . . Jeg troer, jeg
har hørt derom.«
Atter blev der en lille Pavse, hvorefter Hr.
Delft pludselig udbredte sin frygtelige Mund til
et Smil. Og i en Tone, der maatte have gjort alle
andre end netop Per mistænksom overfor hans
overvættes Hensynsfuldhed, ytrede han fortroligt:
»Min Niece er ganske net, ikke sandt? . . .
Finder De ikke ogsaa, Hr. Sidenius?«
Per blev unægtelig lidt overrasket. Han saa
smilende paa den snurrige lille Mand. Saa nik-
kede han og sagde:
»Jeg finder Frk. Salomon endog overordentlig
smuk. En fuldendt Skønhed.«
»Ja, ikke sandt! Hun hører ikke til de ganske
almindelige, tør man vistnok sige . . . Men De
kan tro, Hr. Sidenius, hun trækker ogsaa adskil-
lige unge Mænd her til Huset mellem Aar og
Dag. For hvad formaar ikke Skønhed! Og Ung-
dom! Desuden . . . min Svoger er jo ikke aldeles
blottet for Midler.«
Er Manden mon rigtig vel bevaret? tænkte Per.
»De vil sikkert selv mangen Gang faa Lejlig-
hed til at more Dem derover, dersom De oftere
beærer Huset med Deres Besøg. Man kan virkelig
tidt gøre højst kuriøse Observationer paa det
Omraade. For — ikke sandt, Hr. Sidenius? —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
