Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
»Det har han ogsaa. Hvorfra har Nutidens
Herrer mon faaet den slagteragtige Maade at be-
tragte Damer paa? Det er, som om de med Blikket
vejede, hvor mange Pund Kød vi har paa Krop-
pen.«
»Ja, han var lidt udannet, det saa’ jeg nok. Men
man maa nu holde unge Mennesker lidt tilgode,«
sagde Fru Salomon sagtmodigt.
»Ja, det plejer du jo at sige. Skønt jeg véd
virkelig ikke, hvorfor vi vedblivende skal belemres
med alle Ivans mislykkede Genier. Jeg synes,
vi nu snart har faaet tilstrækkelig Erfaring for,
hvad vi kan vente os af dem. Du ser nu selv
Fritjof Jensen, der dog har hørt til vore nærmeste
Bekendte, og vel ikke har mødt andet end Ven-
lighed her i Huset — jeg véd da, at Fa’er mere
end én Gang har hjulpet ham paa ret Køl —
nu skraaler ogsaa han op om »Jøderne« i Avi-
serne.«
»Nu ja, min Pige, lad os nu ikke igen komme
ind paa — —«
»Jeg synes, jeg lugter Kristenblod!« lød det i
det samme henne fra Døren, hvor Onkelens
frygtindjagende Ansigt viste sig ovenover en høj
Hat.
»Er det dig?« sagde Fru Salomon. »Kom kun
ind. Vi er alene nu . . . Jeg syntes, jeg hørte
Børnene.«
»Her er Yngelen!« sagde han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
