Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
sit egentlige Fædreland. Regelmæssigt hvert Aar
foretog liun en maanedlang Rejse gennem Tysk-
land for at besøge sin Slægt; og endnu hændte
det hende ofte, naar hun vilde udtrykke sig rigtig
klart, at hun maatte laane det betegnende Ord fra
sit Modersmaal.
Det var da ogsaa særlig hende, der i sin Tid
havde faaet sat igennem, at de to ældste Børns
— Ivans og Jakobes — Uddannelse for en væ-
sentlig Del kom til at foregaa i det Fremmede.
Hun vilde — som hun plejede at sige i sit
navnlig den Gang ikke helt sikre Sprog — ikke
have sine Børn »forklejnede« i den Provinsby,
som København i hendes Øjne var. Dertil kom
for Jakobes Vedkommende endnu en anden Grund.
Hun havde altid været et sært, et vanskeligt Barn,
saa modtagelig for Indtryk, saa følsom navnlig
overfor enhver Krænkelse, der tilføjedes hende
paa Grund af hendes jødiske Fødsel, at hendes
Barndom næsten havde været som en eneste lang
Lidelseshistorie. Hun havde kunnet komme lig-
bleg og rystende hjem, blot en Dreng havde
raabt »Smaus« efter hende paa Gaden. Og hun
blev regelmæssigt for Alvor syg, hver Gang en af
hendes smaa, blaaøjede Skolekammerater paany
havde ydmyget hende ved at afvise et af disse
Tilbud om Veninde-Fortrolighed, som hun i sin
fortærende Trang tilsat hengive sig og møde Gen-
kærlighed trods idelige, bitre Skuffelser ikke kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
