Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
lidt efter Jakobe, der nu kom frem i Døren. »Han
gik aldeles rasende bort.«
»Aa, ingenting,« sagde Ivan noget mut. »Du véd,
han kan aldrig lide mine Venner, — og nu har
han ogsaa set sig gal paa Sidenius. Det er det
hele! Jeg fortalte ham, at Sidenius tænkte paa at
rejse, og bad ham om at interessere sig for ham,
— og saa blev han straks ubehagelig.«
»Vil Hr. Sidenius rejse?« spurgte Nanny og
blev pludselig stærkt rød.
Henne fra Døren iagttog Søsteren hende med
et underfundigt Smil. —
»Jeg troer virkelig, at Nanny for Alvor har
faaet et godt Øje til Hr. Sidenius,« sagde Jakobe
om Aftenen, da hun og Moderen sad alene i
Dagligstuen omkring den tændte Lampe.
»Aa, hvor falder det dig ind!« sagde Fru Sa-
lomon i en lidt uvillig Tone, — som var det en
Tanke, der havde beskæftiget ogsaa hende og
foruroliget hende en Smule. »Hr. Sidenius er jo
en halvt utilregnelig Fusentast, ... og Nanny
mangler ikke Forstand.«
»Nej, men hun er lidt egensindig, véd du. Og
jeg troer, at Onkels — og maaske andres — alt-
for ivrige Bestræbelser for at nedsætte Hr. Side-
nius for hende ligefrem ægger hende op. Jeg
kunde næsten tænke mig, at hun kunde gaa hen
og forelske sig i ham halvt paa Trods.«
Lykke-Per. II. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
