Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
som Kul . . . som Kul, naar det gløder! Og
Samuel havde en Datter paa 20 Aar, og hun gaar,
Gud forlade mig, hen og forlieber sig i Stymperen.
Hvad mener De? ... Komplet gal! Naa, Samuel
havde jo sit Øje paa Pigebarnet, og da han for-
mærkede, det trak op til Skandal’, saa — vupti! —
Fyren ned ad Trapperne i en Fart. Der er ikke
noget at sige til det. Hvad skulde han vel gøre
andet? Om en Mand som Samuel havde givet
sin Datter bort til en, der logerede paa et Tag-
kammer og spiste sin Middag i en Saloon, var
han bleven til Grin i hele Unionen . . . naturligvis.
Men nu kommer det, jeg egentlig vilde fortælle.
Vi var nemlig nogle Stykker, der havde observeret
detteher og fulgte Sagens Gang, som det hedder; og
som vi nu en Dag sidder i vor Klub, saa blev
vi enige om, at der maatte kunne gøres Forretning
ud af den Affære. Vi snakkede lidt frem og
tilbage og lavede saa et Slags Aktieselskab paa
den.«
»Et Aktieselskab . . . paa hvad?« spurgte Per,
der efterhaanden havde bidt sit Raseri i sig og
var bleven opmærksom.
»Paa hvad? Paa den unge Mand naturligvis .. .
paa hans Chancer, mener jeg. Vi dannede et
Grundfond, . . . først paa fem, siden paa ti tusind
Dollars, for at han kunde etablere sig som en
ung Levemand i New-York, leje sig en flot Lej-
lighed paa Broadway, holde Tjener og Ridehest og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>