Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Jakobe sad ved Vinduet — halvt bortvendt,
med Haanden under Hagen — og saae tankefuldt
udover Vandet.
»Ja — Mod mangler han jo ikke,« sagde hun
en god Stund efter, at Onkelen havde talt. Hun
sad og tænkte paa den Søndag, da Per havde sat
hele Huset i Oprør ved sin dumdristige Svømme-
tur; hun havde dengang tilfældigt staaet ude paa
Altanen og set udover Vandet og havde herfra
hørt Kandidat Ballings og de andre Herrers
barnlige Pjasken og Skrigen nede omkring Bade-
huset, som laa skjult af Havens tætte Løvmasser.
Da saae hun pludselig hans mørke Hoved langt
ude i den oprørte Sø. Hun tænkte i Begyndelsen
sletikke paa, at det kunde være ham, ja vidste
end ikke bestemt, at det var et Menneske. Først
da der blev gjort Anskrig, forstod hun det . . .
Og hun kunde endnu fornemme det Skrækkens
kolde Gys, der i det Øjeblik havde gennemisnet
hende og længe efter holdt sig som en Snurren i
alle Fingerenderne.
Ved Middagsbordet blev »Falkens« Artikel
atter bragt paa Bane, denne Gang af Ivan, der
var vendt hjem fra Byen opfyldt af fantastiske
Forestillinger om den Opsigt, den havde vakt.
Han havde paa Vejen til Stationen været oppe
paa Redaktionskontoret hos Dyhring, der havde
fortalt ham om sin Onkels Besøg og med livlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
