- Project Runeberg -  Lykke-Per / 3. Hans Kjærlighed /
78

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78
Øjebliks Beroligelse ved at lukke sine Tanker ind
i det Erindringens hellige Mausoleum, hvor hendes
døde Kærlighedshaab hvilede. Med Forbitrelse
skød hun Pers Billede tilside og lod Fortidens store
Skygger drage hende manende forbi. Hun saae dem
atter for sig, de stolte Mænd, som hendes Hjerte i
Alvor havde tilhørt, siden hun som en lille tretten-
aars Pige første Gang følte denne smertelige Sugen
under det venstre Bryst, indtil hendes sidste,
skæbnesvangre Lidenskab, hvis Saar havde faaet
hendes Hjerte til at lukke sig som en bortstødt
Haand, der knyttesog hun søgte at forklare
sig sin unaturlige Betagethed af en hende fremmed
og usympatisk Mand derved, at det sletikke var
ham selv men kun de Minder, han vakte, der
havde kastet Uro i hendes Sind.
Der gik et Par Timer; — nede fra Terrassen
lød Gongonen til Middag. Med et Udtryk af
usigelig Træthed og Lede rejste Jakobe sig, gjorde
et skødesløst Toilette og gik ned i Stuerne. Den
første, hun fik Øje paa, da hun kom ind i Have-
salen, var Eybert; og i det samme slog det hende,
at hun i de sidste, bevægede Timer ikke en eneste
Gang havde haft ham i sine Tanker. Hun følte
Trang til at gøre Bod derfor; og da han kom
hen og hilste, satte hun sig i en af Hjørnesofaerne
og bød ham Plads ved sin Side.
De fleste af Formiddagens Gæster var gaaet;
til Gengæld var der kommet enkelte nye til, saa-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/3/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free