Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
Med en tavs Hovedbøjning trak Per sig tilbage.
Jakobe saae overrasket hen paa Moderen. Saa
taknemlig hun end var hende for, at hun havde
faaet ham bort, følte hun sig dog lidt stødt af den
Uskaansomhed, hvormed hun var gaaet tilværks.
Skulde hun ane noget? — foer det pludselig
igennem hende. Umuligt var det ikke. Moderen
havde aarvaagne Øjne.
Forresten var hun fast bestemt paa, dersom
det ikke nu blev til Alvor med Pers Rejse, eller
dersom han ikke fremtidigt af egen Taktfølelse
holdt sig tilbage fra Omgangen med dem, da selv
at underrette Forældrene om hans Frieri;— hun
vilde saa ligefrem stille det Forlangende, at hun
forskaanedes for oftere at være sammen med ham.
Og idet hun nu lagde sit trætte, værkende Hoved
tilbage mod Lysthusets haarde Bjælkevæg, aandede
hun allerede lettet i en Forudfølelse af den Fred,
hun igen vilde faa med sig selv og hele Hjemmet
fra det Øjeblik, hun vidste sig sikret imod, at
han pludselig kunde træde ind ad Døren.
Hun sænkede sine store Øjelaag halvt i, lagde
Armene overkors og ønskede inderligt, at hun
kunde sove blot et eneste Minut. Og virkelig sank
hun nogle Øjeblikke hen i en let Bevidstløshed,
mens Passiaren gik livlig rundt omkring hende.
Men længe varede Freden ikke. Bedst som
hun sad og drømte, at hun svømmede midt ude
i det oprørte Sund og af sin yderste Kraft kæmpede
Lykke-Per. III. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
