Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
slukket, og ude over Sundet begyndte Maanen
saa smaat at lyse. Luften hernede ved Søen
var lun og taagefri, og Myggesværmene summede
paany over Hestenes Hoveder.
De var næsten naaet hjem, da Philip Salomon
pludselig holdt Hestene an og udbrød:
»Hvad er det? ... Er det ikke Louise, der
kommer løbende der?«
En af Husets Tjenestepiger saaes i hastigt Løb
og med bart Hoved foran paa Vejen.
»Der maa jo være noget paafærde.«
Han standsede Hestene; og endnu før Pigen
havde naaet Vognen, raabte han:
»Hvad er der? ... Er der hændet noget?«
»Aa Gud, det er . . . det er,« stammede den
stakaandede Pige: »det er Hr. Sidenius.«
»Er han kommen!« lød det paa een Gang
med tre-fire Stemmer.
»Ja, — og han er vist kommen en Skade til.
Jeg skulde løbe hen til Doktoren.«
»Gud, hvad er det da?« raabte Ivan ligbleg.
»Jeg veed ikke .. . Hr. Sidenius besvimede vist.
Hr. Dyhring har givet ham nogle af Frøkenens
Draaber; men jeg troer ikke, han er kommen til
sin Bevidsthed.«
Philip Salomon bed sig i sin Negerlæbe og
lod Pisken smælde over Hestenes Øren. Ogsaa
han var bleg. Alle var de tavse og blege, mens
det i flyvende Hast gik mod Hjemmet.
Lykke-Per. III. /
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
