Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
kyssede hende paany med Heftighed, denne Gang
paa hendes Haar og Øjne, og var i et Spring atter
nede af Trappen.
Det havde altsammen ikke staaet paa i stort
mere end et Minut. Og Per var fra samme Øje-
blik, han vidste Sejren vunden, fuldstændig be-
hersket. Munter og smaanynnende, som om der
ingenting var sket, vendte han tilbage til det
øvrige Selskab, af hvilket Størsteparten nu var
gaaet ind i Havesalen, hvor Aftenteen blev anrettet.
Der var alligevel tydeligt nok adskillige, sær-
lig blandt de ældre, som havde en Fornemmelse
af, at der var forefaldet noget afgørende. Og den
Omstændighed, at Jakobe slet ikke mere lod sig
se, kunde kun bestyrke Formodningen. Stem-
ningen blev mere og mere trykket. Eybert gik
omkring med et graablegt Ansigt og syntes hverken
at høre eller se. Alene Kandidat Balling spanku-
lerede om med sin sædvanlige Mangel paa For-
staaelse og talte højrøstet om Literatur i det Haab,
at man skulde anmode ham om at oplæse noget
af sin nye Bog: »Evald i Rungsted«.
Kort efter brød de alle op, og de, der skulde
til København, kom ned i Vognen og blev kørt
til Stationen. Dog blev Eybert endnu siddende
lidt i det Haab, at Jakobe skulde komme ned
nu, da der var bleven stille. Men efter forgæves
at have ventet et Kvarterstid rejste ogsaa han sig
og tog i Tavshed Afsked.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>