Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
der endnu ikke var helt mørkt. Philip Salomon
og hans Kone saae efter dem og derfra hen paa
hinanden.
»Her maa vi nok lade Skæbnen raade, Lea!«
sagde han.
* *
*
Trods Beslutningen om at holde Forlovelsen
hemmelig overfor alle andre end de allernærmeste
varede det ikke længe, før der rundtom i Byen
snakkedes ganske aabenlyst om den. Det laa
kun daarligt for Jakobe at lægge Skjul paa sine
Følelser, navnlig nu, da hun ikke længer skam-
mede sig over dem. Hun følte sig som en, der
havde født i Dølgsmaal og nu turde bære sin
Lykke frem for Alverden. Endnu sagde hun dog
»De« til Per, naar der var fremmede tilstede;
men Blikket og Smilet talte et dristigere Sprog
og røbede hurtigt deres Forhold for enhver, der
var i Stue sammen med dem. Selv naar Per slet
ikke var tilstede, forraadtes hun af sit Udseende,
sin Holdning, og af det fraværende Blik, i hvis
Dyb de lønlige Tanker legede som Guldfisk i en
Skovdam.
Det varede da hellerikke længe, før Per mærkede,
at man begyndte at beskæftige sig med ham om-
kring i Byen. Mere end een Gang, naar han kom
ind i en af Kafeerne omkring Kongens Nytorv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:43 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/3/0137.html
