Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
vægelse ud over den Uhyggefølelse, som Synet af
en døende naturligt fremkalder, greb ham ikke.
Ja, netop den Omstændighed, at Faderens Tilstand
umuliggjorde alle Tilnærmelser, virkede hurtigt be¬
roligende paa ham. Hvad han mest havde frygtet,
var Familjeiveren for i sidste Øjeblik at faa til¬
vejebragt en Forsoning. Han vidste, at han havde
intet at sige sin Fader; og hvad denne kunde
have ønsket at sige ham, vilde rimeligvis kun
have forværret Forholdet og maaske givet Anled¬
ning til Optrin, som let havde faaet en uhyggelig
Karakter.
Alt som hans Øjne vænnede sig til Stuens
Mørke, traadte den døendes Ansigtstræk og hele
udtærede Skikkelse tydeligere frem for ham. Han
saae, at Faderen havde bevaret sit store Haar,
der dog under Sygdommen havde mistet al Farve.
Ansigtet derimod var bleven mørkt, næsten bronce-
agtigt, og der rørte sig ikke en Trækning i det.
Det var, som om Evighedens Fred allerede hvilede
over de lukkede Øjelaag.
Signe var sunken ned paa en lav Armstol, som
stod ved Siden af Sengen og havde afgivet Sidde¬
plads for de mange Besøgende fra Byen, der endnu
indtil den foregaaende Dag havde faaet Lov at
komme ind og tage Afsked med deres Præst.
Hun sad tilbagelænet, med Armene fremstrakte
og de foldede Hænder paa sine Knæ. Under de
mørke, sammenvoksede Bryn stirrede de lyse Øjne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
