Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Een for een kom Børnene hen til Sengen; og
naar de havde taget hans Haand, der laa kraftesløs
paa Tæppet, nævnede Moderen deres Navn for
ham. Han var ved fnld Bevidsthed, men han
kunde ikke tale, og Øjnene var stadig tillukkede.
Per holdt sig tilbage saa længe som muligt.
Han følte sig i høj Grad ilde tilmode ved denne
højtidelige Afskedstagen, som han havde troet at
kunne undgaa, og opholdt sig hele Tiden henne
i en mørk Krog for at skjule sin Uro. Tilsidst
traadte dog ogsaa han hen til Sengen; og da han
nu følte Faderens gravkolde Haand i sin og hørte
Moderen (som det forekom ham) med hævet Stemme
nævne hans Navn, betoges han af en Uhyggefølelse,
som var han bleven kaldt frem for en overjordisk
Dommer, og kun Bevidstheden om, at hans Søsken¬
des Blikke i dette Øjeblik alle var rettet paa ham, gav
ham Styrke til at beherske Udtrykket i sit Ansigt.
Klokken var imidlertid bleven mellem tre og
fire. Vægteren kom just gaaende gennem den
stille, barkbestrøede Gade. Hans enstonende Sang
lød ind i Stuen som en overnaturlig Forkyndelse
af Dødsenglens Komme.
»Nu skrider Natten sorte,
og Dagen stunder til;
Gud lad dem blive borte,
som os bedrøve vil.
O Fader from,
vend du os om.
Din Naade os betee!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
