Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Fortrolighed, havde han igen prøvet at bringe en
Samtale istand imellem dem; og Per forstod
straks, at det ogsaa var i denne Hensigt, han nu
havde søgt hans Følgeskab. Han lod ham derfor
slet ikke komme tilorde. Der var kommen Uro
over ham, og han følte i dette Øjeblik en instinkt¬
mæssig Frygt for at indlade sig med Broderen.
Selv da denne med tilsyneladende Interesse gav
sig til at udspørge ham om hans Pjece, som han
havde hørt noget om, afbrød Per ham kort og
overlegent med den Bemærkning, at det hele var
en Ubetydelighed, som han knap nok selv længer
huskede.
Thomas opgav derefter paany Forsøget paa en
Tilnærmelse; og de to Brødre gik tavse ved Siden
af hinanden Resten af Vejen til Præstegaarden.
Da de var naaet hjem, og mens de andre Sø¬
skende gik ind til Moderen, der havde været for
svag til at overvære Begravelsen og laa i Sengen,
gik Per op paa sit Værelse for at pakke ind. Han
vilde rejse straks med Aftentoget. Nu, da han havde
gjort sin Skyldighed, brændte han af Utaalmodig-
hed efter at komme bort og tilbage til Berlin.
I Mørkningen, da han vidste Moderen alene,
gik han ind for at sige Farvel til hende.
»Sæt dig lidt hos mig, min Dreng,« sagde hun;
—
hun talte nu atter med den modfaldne, lidt kla¬
gende Stemme, som han kendte saa godt fra sine
Barneaar. »Vi har jo næsten slet ikke faaet talt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
