Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Blackbourn & Gries’ Ingeniører havde fast Ophold
\ Dresach.
Per havde lejet sig ind hos en gammel Sadel¬
magerenke, der boede omtrent midt i Byen i et
bruntjæret Bjælkehus med Sten paa Taget og
en halvlukket Svalegang ud mod Dalen. Han
havde her to meget rummelige, men mørke
og lavloftede Værelser i det øvre Stokværk og
havde indrettet sig ganske feltmæssigt, hvad der
ikke forøgede Værelsernes Hygge. Trods sin næsten
pertentlige Ordenssans og sin Trang til Velvære
manglede han ganske Evnen til selv at skabe
Hjemlighed omkring sig, — det var, som om hans
egen Fredløshed straks prægede de Rum, han
flyttede ind i. Fra Arbejdsværelset gik der en
Dør ud til Svalegangen, og de første Aftener efter
Ankomsten stod han længe derude, hyllet i sin
Rejsekappe, og saae henover den mørke, dystre
Slugt op paa »Hoher Goll«’s maanebeskinnede
Snemarker. Dybt under ham bruste Floden; han
kunde med Øjet følge dens uregelmæssige Løb
gennem det store Sten-Kaos, der hist og her belystes
af Vagtblus for at betegne de Steder, hvor om
Dagen Dynamitarbejderne var beskæftigede.
Synet af dette etNaturlunes vilde Ødelæggelses-
værk og de omstændelige Beretninger om Rædsels-
natten, som han allerede den første Dag fik at
høre af sin Værtinde og andre af Byens Folk,
havde gjort et dybt Indtryk paa ham. Den ned-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
