- Project Runeberg -  Lykke-Per / 4. I det fremmede /
107

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

107
han bestandig fra den ene Bog over til de andre,
hvortil der i denne var bleven henvist, og forfulgte
fra disse Tankegangen tilbage til endnu ældre
Værker for saaledes at finde ind til den oprinde¬
lige Begrundelse, det enkle, endegyldige Sandheds-
bevis, der nedslog alle Tvivl. Han forskaffede
sig Bøgerne direkte fra en københavnsk Boghandler
uden — som ellers — at benytte Ivan som
Kommissionær, og det var efterhaanden et helt
Bibliotek af filosofiske, æstetiske og teologiske
Skrifter, der stabledes op paa hans Bord.
Men jo mere han læste, desto mere forvirredes
han. Under denne standhaftige Søgen efter det
altudtømmende Ord, der for evig Tid havde
tilintetgjort alle overtroiske Forestillinger om et
»Hinsides«, tumlede han rundt i Mørke som
en
bestandig narret Blindebuk. Hver Gang han
troede at være Beviset ganske nær, lød der et
»Her!« helt henne fra den modsatte Ende af
Tankens genlydende Verden, eller han stødte
Panden mod en
Mur, et eller andet for ham
utilgængeligt Værk af en gammel græsk og
latinsk Filosof. Alligevel trættedes han ikke, blev
blot stadig ivrigere og utaalmodigere i sin Søgen,
dampede blot Stuen endnu tættere til af sine
stærke Virginiacigarer. Med den Tyrketro paa
Bøger, der efterhaanden udvikler sig hos den
selvoplærte, blev han undertiden siddende hjemme
ogsaa om Dagen. For det hastede med ham!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/4/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free