Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
maaske ikke helt forstaar det, saa veed jeg jo
dog, at I kristenfødte Mennesker — hvad enten
I nu er troende eller ikke —
aldrig undgaar An¬
fægtelser, og jeg har været fuldt forberedt paa, at
heller ikke du helt skulde slippe for dem. Men
jeg har ogsaa været fast overbevist om, at du nok
skulde komme over dem.«
»Du har Ret,« sagde han, rød af Skamfuldhed,
idet han hurtigt rejste sig og gik ud over Gulvet.
»Jeg har virkelig været lidt i Vilderede med mig
selv. Det er latterligt — naturligvis. Men det
var Ensomheden her og ... og dette forbandede
Præsteblod, som flyder i mine Aarer. Det er
hele dette Slæng af pibekravede Aner, hvis Bonde¬
dumhed og forrykte Bibelpræk pludselig har givet
sig til at spøge i min Hjerne. Men det er aldeles
forbi nu. —
Jeg forsikrer dig, kære,» vedblev
han og gik hen og omfavnede Jakobe, der havde
nærmet sig ham. »I samme Øjeblik, du traadte
ind ad min Dør, blev jeg mig selv igen. Du kom
som den Lysengel, der i Eventyrene jager de
skumle Spøgelser paa Flugt.«
Jakobe havde lagt Armene om hans Hals og
vilde til at tale; men pludselig betænkte hun sig.
I Stedet for at svare ham, kyssede hun stille hans
Pande og sagde derpaa:
»Derom vil vi nu ikke tale mere iaften, min
Ven! . . .
Og hør nu, Per! Jeg ser, at jeg har
overrasket dig midt i dit Maaltid. Det er virkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
