Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
et Øjeblik til Kinderne. Men allerede før han
aabnede Døren, havde hun strakt sin Arm ud
imod ham.
»Min kære, — min elskede!« sagde han stærkt
bevæget, efter at have lagt sig ned paa Knæ ved
hendes Seng. »Hvor du har sovet godt!«
»Ja, kan du begribe det! Jeg, som i det sidste
halve Aar ikke har kunnet sove nogen Nat uden
mit Amylen, har næsten ikke vidst af mig selv
at sige fra det Øjeblik, du gik fra mig . . . Men
du? Du er
paaklædt og har allerede været ude,
kan jeg mærke. Dit Haar lugter saa morgenfriskt.«
»Jeg har blot gaaet herudenfor paa Altanen.
Jeg vilde ikke være for langt fra dig.«
»Aa — nu forstaar jeg! — det er altsaa dine
Skridt, jeg hele Tiden har hørt i mine Drømme.
Min Ven! Men saa maa du have gaaet derude længe.
Har du da ikke sovet? . . . Ikke? . . . Saa har
Bænken derinde været dig for haard alligevel.
Men jeg sagde dig det jo!«
»Nej — det var ikke det. Men jeg var altfor
opfyldt af min Lykke ... af min saa ganske ufor¬
tjente Lykke!«
»Det lyder jo næsten som en Bebrejdelse mod
mig.«
»Vist ikke! Du sov de uskyldiges Søvn . . .
mens
jeg . ..«
»Hvad du, min Ven?« spurgte hun og mærkede
først nu, hvor dybt opreven han var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
