Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Højesteretsdommernes mørkerøde Fløjlskaabe var
tidligt bleven den lille Kræmmerdrengs lønlige
Ærgerrigheds Maal.
Men en Dag blev han gjort opmærksom paa,
at han som udøbt slet ikke vilde kunne blive
Retsbetjent. Der fandtes ganske vist ikke noget
bestemt Lovbud herfor, men det tillodes nu en-
gang ikke. Trods Grundlovens Ord om Borgernes
Ligeberettigelse havde endnu aldrig nogen Jøde
beklædt et Dommersæde i Danmark.
Da han var bleven Kandidat, saae han ogsaa,
hvorledes snart den ene, snart den anden af de
blonde Kødhoveder blandt hans Medstuderende
blev ledet ind paa den akademiske Kongevej til
Ære, Magt og Anseelse, medens han selv nødtes
ind i det Forretningsliv, han netop havde villet
undfly. Hans israelitiske Selvfølelse — en stolt
Sky for at blive Genstand for Medlidenheden —
havde imidlertid allerede da udrustet ham med
en skuffende Selvbeherskelse. Han bar allerede
dengang, naar han bevægede sig mellem Folk,
en kold, spottende Verdensmandsmaske, hvor-
under hans Hjerte hemmeligt bankede saa nervøst
uroligt som en ung Piges ved Indtrædelsen i en
Balsal.
Der var derfor heller ingen, der havde for-
undret sig, da han straks efter at have opnaaet
Bestalling som Sagfører kastede sig ud i forvovne
Spekulationsforretninger. Det blev hans Specialitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>