Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Tilbedelse. Det hændte, at hun i Selvforglemmelse
ligefrem kaldte ham sin »kære Brodersøn«, under-
tiden endog sin »kære Plejesøn«. At han be-
standig var i hendes Tanker, lagde hun ingen
Skjul paa. Hvergang man havde fortalt hende
noget, udbrød hun straks: »O, det maa De ende-
lig fortælle Hr. Sidenius«, — eller: »Hvor det vil
more vor Ven at høre!« Noget af det første, hun
havde foretaget sig efter Ankomsten til Rom, var
at træffe Aftale med en Billedhugger om at model-
lere hans Byste.
Per selv mærkede godt, at den gamle Dame
var bleven en ganske viljeløs Ting i hans Haand.
Han havde maattet fortælle hende udførligt om
sine Fremtidsplaner, og hun havde straks tilbudt
ham enhver Støtte. Da hun hørte om det Interes-
sentskab, som netop var under Dannelse til Virke-
liggørelse af hans Ideer, blev hun saa begejstret
derover, at hun endog talte om at sælge det ene
af sine Godser for at sikre Foretagendet.
Per havde dog ikke kunnet faa sig til at drage
personlig Fordel af den Magt, han havde faaet over
dette stakkels syge Menneske, — om ikke af anden
Grund, saa fordi Oprindelsen til hendes og den
afdøde Broders Interesse for ham skyldtes dels
en kaad Spøg, dels en aldrig berigtiget Fortielse
fra hans Side. Og det faldt ham endnu ikke ind,
at det kunde blive fornødent at være mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
