Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
han sig endog til at modtage dem paa Stationen.
Han sagde til sig selv, at da han og Dyhring nu
engang var bleven besvogrede, vilde det for Fa-
miljefredens Skyld være bedst, om de kunde
blive Venner. Og i Betragtning af, at han (som
han mente) stadig overfor Dyhring havde ytret
Ringeagt for hans Haandtering, tilkom det nu
ham at gøre det første Skridt til en Forsoning.
Det var heller ikke svært at se, at han til-
lagde sin Tilstedeværelse paa Banegaarden en
mere end almindelig Betydning. Efter at have
overrakt Nanny en Buket vendte han sig med
udtryksfuld Mine mod hendes Mand, der stod
lidt derfra i en broncebrun, silkeagtig Rejse-
dragt og forhandlede med en Drager. Den lille,
fikse Redaktør var som altid Forbindtligheden
selv. Han mumlede nogle takkende Ord om »den
udviste Ære«, idet han modtog Pers højmodigt
udstrakte Haand med et Smil, — som lykkeligvis
kun Nanny bemærkede.
H u n v i s t e e n g a n s k e u f o r b e h o l d e n G l æ d e v e d
Gensynet, kaldte Per for »Svoger« og bragte Hils-
ner fra Jakobe og dem alle derhjemme. Per lod
sig da ogsaa overtale af hende til at tage Plads i
Vognen, der kørte dem til Hotellet, og senere
paa Dagen mødtes de til Middag paa en af Byens
franske Restavrationer.
Mens Dyhring efter Maaltidet hurtigt blev
uselskabelig og som sædvanlig, naar han kedede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
