Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
hende om de Bygninger, hvis Spir og Kupler
hævede sig højst over den gyldne Støvtaage, som
laa over Byen. Hver Gang han flyttede sig paa
Sædet, foer det nervøst igennem hende. Den
Uro, hun længe havde følt, begyndte heroppe i
Ensomheden at gaa over til virkelig Frygt. Og
pludseligt erklærede hun, at hun var træt og
vilde hjem. Per gav sig til at gøre Forestillinger,
men hun forlangte bestemt, at Vognen skulde
vende og køre hende hjem.
Udenfor Hotellets Port skiltes de.
Dyhring var forlængst kommen tilbage fra sin
Konsulatsvisit. Han sad i Skjorteærmer ved et
Bord og skrev. Nanny kunde, idet hun kom ind,
ikke se andet af ham end hans Nakkeskilning
og den smalle Vesteryg; og det slog hende, hvor
gammel, ja helt oldingeagtig han tog sig ud,
naar man saae ham bagfra.
»Naa, er du der, min Ven!« sagde han uden
at lægge Pennen og nikkede til hende over
Skulderen.
Hans rolige Tone irriterede hende. Hun havde
ventet sig en ganske anden Modtagelse. Selv
ha\de hun i den sidste halve Time følt en
Længsel efter ham saa stærk som aldrig før.
Nu svarede hun kort »Ja«, idet hun skilte sig
af med sine Handsker og kastede dem hen paa
Sengen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
