Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Perronen og spejdede efter ham i de forbifarende
Kupevinduer, blev han med eet helt varm ved
Gensynet. Rent uvilkaarligt rakte han sig ud af
Vinduet og svang sin Rejsehue.
Hun saae nu ogsaa ualmindelig godt ud. Hun
havde undtagelsesvis faaet en Hat, der klædte
hende, og Sindsbevægelsen og den friske Morgen-
luft havde givet hendes Kinder Farve. Hun var
ogsaa mod Sædvane lyst klædt i en sommerlig
Dragt, der med sine lange, bløde Folder frem-
hævede hendes slanke Skikkelses fornemme Linjer,
.. . og det var alt dette, der straks talte indsmig-
rende til den Følelse hos Per, som altid havde
været den stærkeste i Forholdet til hende, For-
fængeligheden.
Han sprang ud af Kupeen. Og skønt Perronen
stod fuld af Folk, stak han uden Forlegenhed
sin Arm ind under hendes og skridtede afsted
med hende ind igennem Ventesalen. Han kunde
ikke komme sig af sin Overraskelse over at finde
hende saa meget yngre og smukkere og ogsaa
saa langt mindre jødisk, end han under Adskil-
lelsen efterhaanden havde afmalet sig hende.
Selv havde hun for Lykke endnu ikke kunnet
sige et Ord. Men hendes Blik var ufravendt løftet
op imod ham. Og mens de nu trængte sig gen-
nem Forhallens Menneskemylr, hamrede hendes
Hjerte, saa Per kunde føle dets urolige Slag mod sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
