Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
»Det er umuligt, Kære,« sagde han. »Vi skal
jo have vort første Forretningsmøde imorgen Klok-
ken ti. Nu kommer Arbejdets Tid!«
»Ja, det er jo sandt! .. . Men senere paa Dagen.
Naar det bedst passer dig.«
»Nej, det gaar skam ikke, du! Vi maa være
forsigtige her.«
Hun saae overrasket paa ham. Der var noget
i den lille Latter, hvormed han ledsagede sine
Ord, der saarede hende.
Saa gik hun videre og talte ikke mere derom.
Lidt efter hørte de Stemmer oppe fra Have-
skraaningen, og for ikke igen at blive blandet
ind i det fremmede Selskab stjal de sig ud af
en Laage, der for Enden af Gangen førte ud i
det Fri.
Solen var netop gaaet ned. Mens det havde
luftet godt om Dagen, rørte der sig nu ikke en
Vind. Sundet laa metalblankt under en rødskyet
Himmel, og Aftenen var saa stille, at man kunde
høre Aareslagene fra en Baad langt ude. Kun
inde fra Dyrehaven lød endnu den kogende Brusen,
der især ved Foraarstid kan holde sig i Skovene
mange Timer efter, at Blæsten har lagt sig.
I disse Øjeblikke, mens de gik med hin-
anden under Armen henad en Sti langs med
Stranden, og de begge var bleven tavse, betoges
Per paa en ham ukendt Maade af Naturens aften-
lige Skønhed. Den stemte ham tilsidst helt høj-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
