Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Lødighed. Han havde for ofte i Livet truffet en
saadan Heltemæssighed netop hos de holdnings-
løseste Pjalte.
»Det er saaledes Deres Mening« — tog han
dæmpet tilorde — »at De ikke vil gøre Oberst
Bjerregrav — og dermed os — den ønskede Ind-
rømmelse?«
»Ja. — Saa længe man ikke har saa meget
som spurgt om mine Betingelser, anser jeg over-
hovedet al videre Forhandling for Tidsspilde.«
»Og det er Deres endelige Svar?«
»Absolut!«
»Ja — mine Herrer! — saa er vi jo færdige.
Vore Forslag er ikke bleven akcepterede, altsaa
lader vi Sagen falde. Det er maaske ogsaa af
andre Grunde det heldigste. Jeg tager næppe
fejl i, at der ikke har været nogen stor Stemning
hos de Herrer for dette Projekt, som vi saaledes
nu overlader til dets egen Skæbne.«
Med dette Afskedsspark rejste Max Bernhardt
sig; og een efter een stod derefter ogsaa de andre
op, de fleste med en Følelse af Lettelse ved saa
uventet hurtigt at være bleven befriet for dette i
deres Øjne dødfødte Projekt. Enkelte af dem var
dog noget misfornøjede med den hovedkulds Af-
slutning, navnlig galdt dette Proprietær Nørrehave.
Han var bleven svært imponeret af Pers Optræden
og blev ved at følge ham med sine runde Øjne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
