- Project Runeberg -  Lykke-Per / 5. Hans store Værk /
156

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156
paa hende, fik hende til at le. Begivenheden kom
saa pudsigt dumpende ned som en eftertrykkelig
Protest mod det, hun lige havde gaaet og tænkt
paa; og Ivans Forfærdelse og Moderens ganske
himmelfaldne Mine vakte en øjeblikkelig Tilfreds-
stillelse hos hende. Nu kendte hun igen sin
Vildbams!
Det varede dog ikke længe, før ogsaa hun
blev betænkelig ved Historien. Ja, da hun rigtig
havde faaet sig samlet, og navnlig da hun af
Ivan havde hørt, hvordan alt var gaaet til, og at
det egentlig slet ikke havde været Pers Mening
at fremkalde et Brud, ærgrede hun sig endnu
mere end de andre over det tanke- og hensigts-
løse i hans Fremfærd. Hun tænkte derved mindre
paa, hvad han selv (og dermed ogsaa hun) nu ud-
sattes for, skønt Udsigten til igen at skulle leve
helt paa det uvisse med Hensyn til deres Frem-
tid ikke just virkede opmuntrende paa hende.
Hendes Vrede galdt især den Ligegyldighed for,
hvad Faderen og Ivan for hans Skyld havde sat ind
paa Sagen, hvorom hans Optræden vidnede.
Tidspunktet var nu tilmed grumme uheldigt
valgt. Der skulde den næste Dag være stort Sel-
skab her paa »Skovbakken«; og selv om det ikke
udtrykkelig var bleven sagt, saa var det dog
Meningen hermed at fejre Pers Hjemkomst. Alle
Medlemmerne af det nu opløste Konsortium var
da ogsaa bleven indbudte, og det havde været

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/5/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free