Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
hovedet ikke længer Kritik og allermindst af hende.
Ved den mindste Modsigelse arbejdede han sig
op til den mest stivsindede Paastaaelighed.
»Det morer mig virkelig med den Beundring,
du synes at have faaet for Max Bernhardt og
hans Kabylere,« sagde han med et koldt Smil.
»Den Kærlighed er af ny Dato. Den skulde da
ikke være opfundet for Lejligheden?«
»Det sidste har jeg overhørt, Per,« svarede
Jakobe, hvis Mine var bleven mere og mere mørk,
men som endnu søgte at bevare sin Ro. »For-
resten veed jeg ikke af, at jeg har udtalt nogen-
somhelst Beundring; men jeg fragaar ikke at have
glædet mig lidt over, at det blev Max Bernhardt,
du kom til at arbejde sammen med, — derfor
er jeg vel ogsaa nu bleven desmere skuffet.«
»Du betragter ham med andre Ord som Idealet
af en Gentleman ... et efterfølgelsesværdigt Eks-
empel!«
»Aldeles ikke — skønt jeg troer, han er
en hel Del bedre end sit Rygte. Jeg veed til-
fældigt, at han, som har Ord for at være den
personificerede Egenkærlighed, i Stilhed er meget
godgørende og underholder flere fattige jødiske
Familjer her i Byen —«
»— som Bod maaske for de Ulykker, han
gør paa kristne Familjer over hele Landet. Han
har jo allerede ikke saa faa ruinerede Hjem paa
Samvittigheden.«
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
