Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
Han vilde have sagt »Jøde« men tog sig i
det og sagde »Grævling«.
»Men det er vel paa Grund af Stammefrænd-
skabet,« fortsatte han lidt efter.
Jakobe tav.
»Du har i det hele faaet en lidt komisk Svag-
hed for Komthurnen, synes jeg.«
»Ko-thurnen, Per ... Ko-thurnen!«
»Aa, maa jeg bede mig fritaget! Hvad skal
den Vigtighed til!«
»Men du maa dog virkelig respektere Sprog-
brugen. Det gaar ikke an, at du udstrækker din
Reformeren ogsaa til Videnskaben.«
Saadan blev de ved en Stund; det ene bitre
og saarende Ord tog det andet. Men Jakobe
trykkede tilsidst Haanden mod Øjnene for at
nedkæmpe sin Vrede. Hun var med eet bleven
forfærdet over sig selv. — Nej, nej. Dette her
var stygt! Hun vilde ikke mistro ham. Hun
vilde stoppe sine Øren for sin Skinsyges Ugle-
tuden. Hun vilde ikke tro paa nogen Fare.
Hun rejste sig op, gik hen til Per og tog ham
om Hovedet, idet hun tvang ham til at møde
hendes Blik.
»Per,« sagde hun. »Synes du ikke, vi skulde
skamme os lidt, begge to? — Kys mig nu, og
saa glemmer vi hvert Ord, der er sagt. Du maa
gerne sige, at det er mig, der har Skylden, naar
du kun vil være god igen. Og saa lover vi hin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
