Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
denne Aften hvilede over Naturen. Solen var
ved at gaa ned. Ovre i Sverig lyste et Par
Ruder med det blodige Skær, der blandt Egnens
indfødte Befolkning gælder for Tegn paa kommende
Uvejr. Indtil langt imod Nord var begge Kyst-
linjerne skarpt optrukne. Hveen traadte saa
tydeligt frem, at man kunde se Søen brydes
under dens solluende Grusskrænter. Langs
den sællandske Kyst var Vandet til Trods for
Blæsten næsten roligt, ja lige under Stranden
var det adskillige Steder aldeles spejlblankt, saa
Badebroer og Villahaver tegnede sig deri. Men
ude paa Dybet gik mørkeblaa Bølger, hvorover
hist og her en Skumtop saaes som en hvilende
Maage. Nogle Lystbaade tumlede sig derude for
halvrebede Sejl. En grønmalet Damper gik støt
op ad Løbet og varskoede Baadene med hæse
Stød i Dampfløjten. Den tykke Kulrøg blev
hængende over den som en svævende Sky, der
fangede Solnedgangsskæret og trak en skummel
Skygge henover Vandet.
Per kom ved dette Syn til at tænke paa Fritjof.
Han gav sig tilsidst til at tale om ham, og
Jakobe fortalte da, at hun for nogle Dage siden
havde set ham paa Østergade.
»Saa er han her i Byen!« sagde Per paa een-
gang livlig interesseret.
»Det skal jeg ikke kunne sige. Han fører jo
en underlig vagabonderende Tilværelse, den Mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
