Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
hvormed man bestandig talte om Fritjofs ringe
Menneskeværd.
Det gjorde hende derfor ogsaa ondt at spore
den Optagethed, der trods den overlegne Tone
skinnede frem gennem Pers Omtale af ham.
Men i sin Ængstelse for at vække ny Strid lod
hun sig ikke mærke med sin Fortrydelse.
Per vidste ikke selv, hvad det var, der tiltrak
ham hos Fritjof, saa han i et Øjeblik som dette
formelig kunde føle Længsel efter hans Selskab.
Han delte paa en vis Maade Jakobes Syn paa
ham og manglede endda ganske hendes Forstaaelse
af hans store og gribende Kunst. Det havde
derfor heller slet ikke smigret ham, at man i
Berlin havde fundet en vis Lighed imellem dem,
ja ved en enkelt Lejlighed endog anset ham for
Fritjofs yngre Broder.
Mindst af alt tænkte han paa, at det netop var
det holdningsløse, kamælæonagtigt omskiftelige
hos Fritjof, der havde faaet en egen Tiltrækning for
ham som Modsætning til Jakobes og den hele salo-
monske Familjes upaavirkelige Ensidighed og
Sneverhed i Livsopfattelsen. Han vidste i Al-
mindelighed temmelig nøje forud, hvad man paa
»Skovbakken« vilde mene og sige om en Person
eller Begivenhed. Selv efter tre Fjerdingaars Fra-
værelse kunde han ikke hos nogen af Familjens
Medlemmer spore mindste Afvigelse fra engang
antagne Meninger men genfandt den samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
