Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Per følte pludselig Ulyst til, næsten Skræk for
at komme hjem til Ensomheden i det fremmede
Hotelværelse. Alligevel trængte han til at være
alene for at samle sig oven paa Dagens oprivende
Indtryk og Begivenheder. Han gik derfor ind i
Kafeen og satte sig hen i en Krog ved et Krus 01.
Først her, under Opgøret med sig selv, hvor
Spørgsmaalet om, hvad han nu skulde gøre, ikke
længer lod sig afvise med Talemaader, gik det
tilfulde op for ham, hvor betydningsfuld Af-
gørelsen hos Max Bernhardt havde været. Han
maatte indrømme, at der var noget berettiget i
den Højtidelighed, hvormed Jakobe og hendes
Forældre havde taget Sagen. Han stod nu igen
paa bar Bund. Han følte igen et stort, tomt Rum
omkring sig, øjnede ikke den mindste Hank,
som han kunde gribe fat i. — — Jo, der var dog
een. Oberst Bjerregrav. Ja, der var i Nøds-
fald endnu een. Den gale Baronesse.
Ved at modtage Oberstens fremstrakte Haand
vilde den voldte Skade være mer end genop-
rettet. Blot en Høflighedsvisit, og Arbejdet paa
hans Sag vilde igen være sat i Gang. Og ikke
alene det. Hans Svigerfader vilde være forsonet.
Ogsaa Jakobe vilde han sikkert gøre en Glæde
derved. For ikke at tale om Ivan, der vilde
blive gal af Henrykkelse.
Som han sad i disse Tanker, blev Glasdøren
ud til Torvet slaaet op. Og ind tren en to Meter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
