Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
rejst. Jeg brød jo ogsaa op derfra et Par Dage
efter.«
Nanny sad efter disse Ord og saae ned paa sin
Vifte, mens Skyggen af et vemodsfuldt Smil med
stor Kunst blev listet henover hendes Læber. Saa
løftede hun langsomt sine dejlige Øjne op imod
ham med et af disse bløde, talende Blikke, der
virkede paa ham som et dulgt Haandtryk.
Der begyndte forAlvor at komme Uro i Pers Blod.
Han var igen aldeles bedaaret af hendes Person.
Hun havde nu ogsaa anstrengt sig til det yderste, for
at hendes Skønhed denne Dag kunde udfolde sig
med fuld Bravur. Hun havde klædt sig i sin
Yndlingsfarve, den straalende gyldengule, der
stod saa prægtig til hendes østerlandske Lød og
sorte Haar. Paa Japaneserinders Vis havde hun
redt Nakkehaaret vifteformigt opad og fæstet det
over Issen med en høj Skildpaddeskam. Ved det
nøgne Bryst vuggede et Par store, mørkerøde Roser.
Per maatte ligefrem lægge Baand paa sig for
ikke at blive paatrængende. Nanny mærkede det
og var paa sin Post, — ogsaa overfor sig selv.
Hun følte godt, at Spillet stadig var ret voveligt
for hende. Men dette ydmygede hende ikke længer,
— det forhøjede blot Spændingens Nydelse.
Nogen overhængende Fare mente hun da heller
ikke, at der foreløbig var. Om det ogsaa enkelte
Øjeblikke kunde syde i hende af Lyst til at slaa
Armene om hans Hals og smage paa hans røde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
