- Project Runeberg -  Lykke-Per / 6. Og hans Kæreste /
28

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28
Det skulde ikke vare længe, før hun begyndte at
ane Grunden. Skønt Per i Løbet af Maaltidet tog
flittig til Flaskerne, lykkedes det ham ikke at skjule
sin Uro. Skraas overfor ham sad nemlig Nanny
og morede sig kostelig med en anden Herre.
Naturligvis havde hun sin Mand tilbords; men
hun havde sørget for at faa en af sine Tilbedere,
den forhenværende Kavaleriløjtnant, nu Assurance-
agent Hansen-Iversen, anbragt ved den anden Side;
og det var med ham, hun hele Tiden under-
holdt sig.
Engang imellem lagde hun dog Kinden kælent
ned paa sin Mands Skulder i den tydelige Hen-
sigt at holde ham skadesløs. Og Dyhring følte
sig øjensynlig heller ikke brøstholden men be-
svarede hendes Ømhedsytringer med en naadig
Blinken.
Til Per saae hun derimod ikke. Forgæves
ventede han paa et lønlig tilkastet, beroligende
Blik. Han var og blev som Luft for hende.
At hendes Optagethed af Løjtnanten kunde
være Forstillelse, et Skalkeskjul, den Tanke faldt
ham vel nok ind, men den stillede ham aldeles
ikke tilfreds. I Betragtning af, hvad der nys var
forefaldet imellem dem, fandt han hendes Op-
førsel i høj Grad anstødelig. At hun var koket,
havde han vel altid vidst; men at hun allerede
var fuldkommen fordærvet, havde han dog ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/6/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free