Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Bekymringerne sove for et Øjeblik og stille opgaa,
ja opløses i det uendelige Verdensrum.
I flere Minutter stod han ubevægelig og lyt-
tede til de bløde Klunk af Vandet langsmed Stran-
den. Ligesom hin Aften efter Hjemkomsten, da
han tilligemed Jakobe havde staaet omtrent paa
den samme Plet, betoges han paa ejendommelig
Maade af denne ensformige Lyd, der i den dybe
Stilhed lød som Evighedens egen Tale.
Ogsaa Stjernerne blev saa underlig levende for
ham. Der var især en lille, kraftigt lysende en,
der stod lige over Hveen; den blinkede saa for-
trolig, ligesom genkendende til ham; det var, som
den anstrengte sig for at minde ham om noget.
Husker du mig ikke? — syntes den at spørge.
Mindes du ikke dengang . . . for længe, længe
siden . . . langt borte herfra ... i en hel anden
Verden .. .?
Lyden af en Damper drog igen hans Blik mod
Jorden. Og nu opdagede han nede i Syd — et
Sted umiddelbart ved Stranden — et pragtfuldt
Lysfænomen, der i første Øjeblik næsten forskræk-
kede ham. Det gik dog hurtigt op for ham, at
det maatte være de Lysballoner, som Ivan havde
faaet Lov til at anbringe i den nederste Havegang
derhjemme paa Skovbakken, og som, idet de
spejlede sig i det blanke Vand, frembragte Ind-
trykket af en Række luende Ildsøjler. Lidt højere
oppe skimtede han nu ogsaa gennem Havens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
