Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
derpaa stille — ligesom prøvende — sin Haand
hen paa hendes, der laa blottet ved Siden af
hende paa Stolesædet. Hun tog ikke Haanden
til sig. Hun mægtede det ikke. Hun var allerede
bleven overvunden af denne stumme Bøn om en
Forsoning. Dog kunde hun ikke faa sig til at
besvare hans Haandtryk eller til at møde hans
Blik, hvad han tydelig nok ventede paa. Hendes
Stolthed led endnu for meget under, at hun var
saa modstandsløs overfor hans Kærtegn.
»Hvor din Haand er kold,« sagde han. »Du
fryser vist. Skal jeg ikke hente dig et Sjal?«
»Nej. Jeg har det godt.«
»Trækker det ikke paa dig henne fra Døren?«
»Nej. Jeg kan ikke mærke noget.«
»Men alligevel. Vil du ikke ?«
»Nej nej — lad dog være!«
»Som du vil, min Ven!«
Der havde været noget utaalmodigt og forpint i
hendes Tone. Derfor klappede han hendes Haand og
førte den op imod sit Bryst saaledes, at hendes Arm
kom til at hvile i hans. Samtidig lænede han sig
endnu lidt mere over imod hende, saa ogsaa deres
Skuldre fortroligt berørte hinanden. Da hun gjorde
Mine til at trække Haanden til sig, holdt han den
fangen ogsaa med sin anden Haand; hvorpaa han
hviskede hende ind i Øret med det Tonefald,
som hun kun kendte fra deres Elskovsnætter, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
