- Project Runeberg -  Lykke-Per / 6. Og hans Kæreste /
81

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

^__
Det blev alligevel heller ikke den næste Dag
til noget med Pers Visit hos Oberst Bjerre-
grav. Da han om Morgenen vaagnede, følte han
sig ikke vel. Han sov altid uroligt og havde om
Natten kastet Tæpperne af sig, saa han var
gennemisnet af Kulde.
Idet han rejste sig overende i Sengen, jog der
ham et smertefuldt Sting gennem Brystet og sam-
tidig en Angst gennem Sjælen. Den Smerte kendte
han. Det var den samme, der havde foruroliget
ham et Par Gange under hans Rejse, sidste Gang
i Wien efter de anstrengende Baadfarter gennem
Donaudeltaet. Af Mistillid til de udenlandske
Læger og desuden af en vis Sky for at faa Sand-
heden at vide havde han hidtil ikke villet lade sig
undersøge. Nogen Skyld heri havde ogsaa den
lunefulde Paaholdenhed, der havde udviklet sig hos
ham efter hans Ophøjelse, og som navnlig ytrede
sig i Smaating. Men nu skulde der gøres Alvor
af det. Han ringede paa Stuepigen og lod en af
Københavns mest bekendte Hospitalsoverlæger
kalde.
Lykke-Per. VI.
6

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/6/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free