Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
88
os til at betænke noget af Vigtighed, er det os
atter paa mange Maader til Besvær, opvækker
Uro og Forvirring og forstyrrer os, saa vi for dets
Skyld ikke formaar at skue det sande . . . Medens
vi lever, vil vi kun da komme Erkendelsen nær-
mest, naar vi har saa lidt som muligt at skaffe
med Legemet og ikke mere Omgang med det,
end det er højst nødvendigt, og ikke lader os op-
fylde af dets Natur. —«
Per lod Bogen synke og saae en Tid tanke-
fuldt hen for sig med sammentrukne Bryn. Be-
synderligt! — tænkte han. — Disse Ord, udtalt
fire Hundrede Aar før Kristi Fødsel, var jo som
skrevne ud af en kristelig Opbyggelsesbog!
Han læste Siden tilende og ogsaa den næste
Side og een til.. . han kunde ikke holde op igen.
Denne dybsindige Fantasileg med det overnatur-
lige satte hans inderste og forborgneste Sjæleliv i
Svingninger.
Det blev langt op paa Dagen, inden han fik
fat paa sine Maaleredskaber og Tabelværker.
Den Beundring, hvormed han den foregaaende
Dag havde genset de mange Tegninger fra For-
tiden, tabte sig nu noget ved disses nøjere Prøvelse.
Med den forøgede Indsigt, han havde vundet paa
sin Rejse, var det ikke vanskeligt for ham at
finde angribelige Punkter, ja ligefrem umulige
Ting i dem, og denne Opdagelse gjorde ham efter-
haanden nervøs. Hans Selvtillid, der i den sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
