Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
Hun havde de sidste Dage gaaet om i en an-
strengt, villet Døs under Forsøget paa at glemme
den lidte Ydmygelse. Hun, som ellers elskede Klar-
hed, var i sit Forhold til Per ogsaa paa den Maade
bleven sig selv utro, at hun bestandig, saavidt
det overhovedet var muligt, lukkede Øjnene for
Sandheden, hvor den truede hendes Kærligheds-
lykke. Ligesom En, der er vaagnet af en straa-
lende Drøm og lægger sig om paa den anden
Side i Haab om at drømme videre, gav hun sig
endda med en Art Vellyst hen i sit Selvbedrag.
Per tænkte nu ikke videre over hendes for-
andrede Væsen, — ja han mærkede det knap.
Han var i Øjeblikket selv temmelig utilgængelig
og saae aandsfraværende og anstrengt ud. Han
begyndte da ogsaa med at sige, at han kun kunde
være hos hende en Timestid, han skulde hurtigst
muligt tilbage til sit Arbejde.
Jakobe saae straks mistænksom paa ham og
spurgte, hvad det dog var, han havde saa for-
færdelig travlt med i disse Dage. Men af Angst
for at faa et Svar, der kunde bestyrke hendes
Mistanke, slog hun øjeblikkelig selv Spørgsmaalet
hen ved med et Smil at sige, at han saamænd
ikke skulde staa Skrifte for hende.
Per sagde da ogsaa blot, at han var beskæftiget
med et kritisk Gennemsyn af sine Tegninger, som
han nu i saa lang Tid ikke havde haft mellem
Hænder, hvorfor der var en og anden Ting, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
