Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
»Nej, slet ikke . . . Det er blot Nervøsitet,«
svarede hun og førte hans Haand bort, da han i
sin Forbavselse vilde lægge den om hendes Liv.
»Men er du da ikke rask?«
»Jo vist er jeg. Som jeg siger dig, det har
ikke noget at betyde . . . Skal vi ikke gaa lidt?
Jeg tror, jeg er kommen til at fryse.«
Hun rejste sig i det samme for at frigøre sig for
ham, da hans omsorgsfulde Tilnærmelser nu pinte
hende lige saa meget som hans Selvoptagethed
før. Per gik en Tid lang tavs ved hendes Side.
Det slog ham nu, hvor medtaget hun saae ud,
— og Rejsebeslutningen begyndte at vakle hos
ham.
Da skød der en Tanke frem af hans Stemning
som en altforgyldende Solstraale gennem en Sky:
Jakobe kunde jo følge med ham! De kunde gifte
sig allerede nu og saa rejse sammen for Guds og
alle Menneskers Øjne. At han ikke havde tænkt
paa det før! Rejsens Besværligheder, Hoteluhyg-
gen, Ensomhedsfølelsen, alt, hvad der nys havde
skræmmet ham, forvandledes med eet til Lyst
og Glæde. Han vidste jo af Erfaring, hvilken
fortræffelig Rejsekammerat Jakobe var, saa op-
ofrende, saa fordringsløs, saa moderlig omsorgs-
fuld, — og dertil behagelig hjemmevant i alle
fremmede Sprog.
»Jakobe! Jakobe!« — han standsede midt paa
Havegangen, og før hun kunde forhindre det, slog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
