Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Hjem! ... Det behøver jo slet ikke at være særlig
storartet; det skal vel ogsaa helst ligge lidt udenfor
Byen, i frie Omgivelser, saa vi kan have det
hyggeligt og roligt! Vi to!«
Han havde i sin Henrykkelse draget hende ind
til sig, og hun hvilede igen sit Hoved paa hans
Skulder i en Art lykkelig Selvbedøvelse.
»Veed du, hvad jeg i de sidste Dage har tænkt
saa meget paa,« fortsatte han, efterat de nogle
Øjeblikke havde siddet tavse. »Alt det, som vi
Mennesker — i alt Fald vi Mandfolk — saa
hidsigt efterstræber og undertiden sælger baade
Sjæl og Krop for at naa: Navn, Ære, Rigdom o. s. v.,
hvor er det dog i Grunden altsammen betydnings-
løst og ligegyldigt i Sammenligning med Livets
virkelige Goder, der er saa at sige ens for alle og
groer ud af Tilværelsen saa selvfølgeligt som
Frugter paa et Træ. Det har aldrig slaaet mig
som forleden Aften i Selskabet her, hvor bag-
vendt Livsværdiernes Rangforordning er — ogsaa
indenfor det moderne Samfund, og hvor uhyggelig
Tomheden af den Grund overalt gaber frem under
den straalende Overflade. Jeg priser mig lykkelig
over, at jeg i Tide fik reddet mig ud af Elendig-
heden. For jeg var sandelig nær bleven stikkende
i den, — det ser jeg nu!«
Jakobe var bleven lidt urolig under denne
Tale. Skønt det i Grunden var hendes egne Ord
ja netop dem, hvorom hun havde drømt, at han en-
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
