Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Mening kun kunde blive en betydningsløs »Ande-
dam«, der umuligt kunde drage Verdenstrafiken
til sig, vilde et vestjysk Havneanlæg paa det paa-
pegede Sted og med den foreslaaede Forbindelses-
kanal i Ryggen kunne blive de nordtyske Handels-
stæder en farlig Medbejler.
Han havde nu taget den heroiske Beslutning
selv at gøre det første Skridt til en Forsoning
med Per. Han havde sagt til sig selv, at han,
som i sin Tid havde udsat sit Liv for Fædre-
landets Skyld og ofret det to Ribben og et Stykke
af sin Lever, skulde vel ikke betænke sig paa at
tilsætte en Smule Stolthed i en Sag, der galdt
Landets Velfærd. Endnu havde han alligevel ikke
kunnet faa sig til ligefrem at søge Per og tilbyde
ham sin Bistand. Det pinte ham bestandig lidt at
mindes det udfordrende Ord, hvormed Per (hvad
denne iøvrig selv forlængst havde glemt) ved hint
skæbnesvangre Sammenstød paa hans Kontor
havde profeteret, at naar de næste Gang mødtes,
vilde det være Obersten, der søgte ham. Men
det gjorde ikke Per ringere i hans Øjne, at han
allerede dengang — toogtyve Aar gammel — saa
klart havde forstaaet sin egen Betydning.
Per anede intet om denne nye og store Triumf,
der saaledes forberedtes ham. Tanken paa Obersten
fyldte ham endog med en vis Uro, naar han sad
derhjemme paa Hotellet og syslede med sine Teg-
ninger. Der var saa et, saa et andet i deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
