Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
»Vil De bringe mig Berlingske Morgenavis,«
sagde han til Stuepigen, der kom ind paa hans
Ringning.
Da han kort efter stod med det udfoldede
Blad mellem Hænderne og i den lange Række
Dødsanmeldelser fik Øje paa Moderens fremhævede
Navn, blegnede han igen. Der stod:
»Vor kære Moder, Kirstine Margrete Sidenius,
Enke efter Præsten Johannes Sidenius, indgik
idag til den evige Fred.«
Bekendtgørelsen var underskrevet: »De efter-
ladte Børn.« Disse Ord blev han ved at stirre
paa, indtil det flimrede for hans Øjne og Bog-
staverne flød ud i et Syn, der gjorde Benene
bløde under ham, saa han maatte sætte sig. Han
saae alle sine Søskende staa omkring Moderens
Dødsseng, saaledes som de i sin Tid havde været
samlede omkring Faderens: Sigrid, Eberhardt,
Thomas, Ingrid og alle de yngre. Af Moderens
elleve Børn manglede kun han. Hans Navn var
vel ikke engang bleven nævnet. Moderen havde
rimeligvis ikke kunnet taale at høre det. Hun
kunde jo ikke vide, hvad han selv først nu helt
forstod, at han dog aldrig ganske havde opgivet
Troen paa og Haabet om en Forsoning.
Endnu for faa Dage siden havde han gentaget
hint natlige Besøg udenfor Moderens Bolig. Det
gøs nu i ham ved at tænke paa, at hun maaske
den Nat havde ligget paa sit yderste. Der havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>