Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
jer allesammen og endog var saa nøjeregnende
med, at der ingenting gik tilspilde. Tænk, hvilken
Skæbne for en Moder med saa mange smaa Børn
at ligge lænket til Sengen i otte Aar! Tilmed har du
jo sagt, at din Fader var en vanskelig og uskaan-
som Mand. Og det var han vist ogsaa. Velstand
var der jo heller ikke i Huset. Og dog aldrig en
Klage! Jeg kan huske, du engang fortalte, hvordan
din Moder havde sagt til En, der havde beklaget
hende: »Beklag ikke mig; beklag min Mand og
mine Børn!« — Jeg synes, det var saa kønt og
saa stort.«
Per havde under denne Tale siddet forover-
bøjet med Albuerne paa Knæene og stadig mere
urolig knipset med den ene Haands Fingre mod
den andens Knoer. Nu rejste han sig ligesom
besværligt og gik henover Gulvet.
»Naa ja, lad det nu være godt,« afbrød han
hende. »Borte er borte. Hvad der kunde være
sket, nytter det jo ikke længer at tale om.«
Han stillede sig hen ved det ene Vindue og
saae ud over Torvet, hvor Husenes Skygger alle-
rede var bleven lange. Fuldt belyst af Aftenskæret
stod den gamle Voldmølle paa sin Fæstnings-
stump, hvorfra den ligesom med aaben Favn hilste
Solen i dens Nedgang.
»Du har Ret,« sagde Jakobe efter en ny Tavs-
hed. »Borte er borte! ... Sig mig blot, har du
noget imod ved Lejlighed at lade mig læse nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
