Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Genstand for en mere indgaaende Mønstring. I
Ly af sine blaa Briller havde han saaledes i
Talens Løb ladet smaa, skæve Sideblikke optage
en Undersøgelse af Broderens meget elegante og
moderne Klædedragt. Han betragtede nu hans
silkeforede Frakke, hans ganske nye Handsker,
hans langnæsede Pariserfodtøj, indtil han ved Synet
af de store Diamantknapper i hans Skjortebryst
pludselig tog Øjnene til sig og blev rød.
»Naturligvis« — fortsatte han derpaa — »helt
uforberedt paa, at Moder kunde gaa bort, var vi
Børn jo ikke, lige saa lidt som hun selv var det.
Dertil havde hun for længe været svag. Det synes
endog, som om hun har haft en Forudanelse om
sin nære Død. Hun har ikke alene efterladt nøj-
agtige og udførlige Bestemmelser angaaende Be-
gravelsen og om Fordelingen af Hjemmets Indbo.
Hun har ogsaa skrevet Afskedsbreve til alle dem
af os Søskende, hvem hun ikke daglig havde om
sig. — Der findes saaledes ogsaa et Brev til dig,
Peter Andreas.«
Han sagde det sidste efter en lille Kunstpavse,
og samtidig saae han igen hen til Per for at iagt-
tage Virkningen af sin Meddelelse. Da nu Per
tydelig blev bleg, rettede han sig lidt. Og der fløj
som en Haabets Lysning over hans Ansigtstræk.
»Foreløbig har Signe opbevaret dit Brev,« ved-
blev han (og hans Stemme havde med eet faaet
mere Varme). »Vi troede dig, som sagt, i Udlandet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
