Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
hovedet ejede Forudsætninger til at overskue og
bedømme, kendte hun nu tilbunds; og hun lod
si§ i Øjeblikke som disse ikke længer bedrage af
Kærlighedens Trang til at smykke og bekranse.
Hun vidste nu, at han i al sin Naturkraft var et
Menneske uden Lidenskab, uden Selvopholdelses-
drift, eller rettere: at han kun besad Liden-
skabens negative Egenskaber, dens kolde Natside:
Trodsen, Selviskhed, Hævngerrigheden, men ikke
dens stormende Higen, ikke dens uovervindelige
Længsel, ikke dens hærdende og lutrende Glød
og Flamme.
Var det da ikke haabløst at fortsætte Kampen?...
Naar hun tænkte paa, hvor meget han trods alle
hendes Bønner om Aabenhed og Tillid endnu
stadig hemmeligholdt for hende; hvor lidt hun til
Tider vidste om, hvad han foretog sig, hvad han
tænkte paa, hvad der optog ham, — hun maatte
da spørge sig selv, om det nogensinde vilde kunne
lykkes ham blot at overvinde dette skjulte, til-
lukkede og troløse i sin Karakter, der havde voldt
hende saa megen Pine. Hun havde i den senere
Tid ofte maattet mindes, hvordan han engang
halvt for Spøg havde sammenlignet sig med hin
Børneæventyrets Bakketrold, der var krøben op
gennem en Muldvarpetue for at leve mellem denne
Verdens Børn men daarlig taalte Solens Lys og
idelig af Frygt tyede tilbage til sit lille Jordhul.
Hun vidste nu, at der var en dybere Selverkendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
