Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
ud i Haven for at strigles under en Officers Op-
sigt. Der var kun bleven levnet Familjen nogle
faa Værelser, hvori de mange Børn maatte stuves
sammen paa maa og faa, hvad der ogsaa havde
moret ham meget. Og saa havde de faaet Sirup
paa Maden i Stedet for Smør! Under alt
dette maatte Moderen (hvad han nu kunde ud-
regne) have gaaet og ventet sin Nedkomst. Ventet
sit tolvte Barn. Ventet den tolvte vaandefulde
Kamp med Døden. Og ikke nok dermed. Nogle
af Børnene var bleven syge, og et at dem, en lille
Pige paa tre Aar, døde under svære Lidelser.
Som han siden havde hørt det fortælle: netop
som et hannoveransk Regiment var rykket ud af
Byen og et andet ventedes, udaandede hun i
Moderens Arme.
Var det egenlig saa underligt, at hendes
Væsen tilsidst var bleven lutter Bekymring? Ja
var denne Bekymringsfuldhed ikke Udslag af en
Klarskuen, der skyldtes dyrekøbt Erfaring, en
Synskhed, som øjnede Farerne, hvor andre — af
Livet mindre prøvede — endnu ikke saae dem.
Den yngre Slægt, der var vokset op i en Tid,
som i ydre Henseende havde formet sig saa fredelig,
saa sindsberoligende, viste sig vist af den Grund ofte
uretfærdig mod Utryghedsfølelsen og Modløsheden
hos de Ældre, og da navnlig hos dem, der havde
udstaaet Krigens Lidelser og Ydmygelser. Maatte
man ikke snarest forbavses over, at Moderen ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
